Samfundsfag i 8. og 9. klasse
Samfundsfag er et eksamensfag, og pensum for 8.og 9. klasse danner baggrund for eksamenen. Der er derfor tæt sammenhæng mellem de to klassetrin.
Faget har i både 8. og 9. klasse en dobbeltlektion om ugen samt 45 min af klassens time, der i sin tid var en dobbeltlektion. Der gives lektier for til hver lektion. Da faget fylder så lidt, er det en rigtig god idé at lave sig en detaljeret årsplan, så man ved præcis hvor mange lektioner, man har til hvert kapitel.
Fælles mål og prøvevejledningen danner baggrund for faget som helhed, og bør være læreren en present.
Tekstbogen ’Samfundsstudier’ fra Gyldendal er vores grundbog i 8. og 9. klasse. Halvdelen er 8. klasses pensum, og halvdelen er 9. klasses pensum. Kapitlerne til de to klassetrin er inddelt på læseplan til 8. og 9. klasse med 2 kasser til hvert kapitel, da de kan være lange at dække.
Hvert kapitel bør afsluttes med en afrundende eksamen, der gives karakter for og som sammen med diverse fremlæggelser og klassedeltagenen generelt danner baggrund for standpunktskaraktererne og årskarakteren.
Kapitlerne er opdelt således:
-
8.1 + 8.2 Hvorfor er jeg som jeg er?
-
8.3 + 8.4 Hvad skal vi med familien?
-
8.5 + 8.6 Forbrydelse og straf
-
8.7 + 8.8 Udannelse og arbejde
-
8.9 + 8.10 Sådan hænger økonomien sammen
-
8.11 + 8.12 Kan staten styre økonomien?
-
9.1 + 9.2 Sætter vi pris på miljøet?
-
9.3 + 9.4 Politik – hvad skal jeg med det?
-
9.5 + 9.6 Hvem bestemmer i politik i Danmark?
-
9.7 + 9.8 Magt og indflydelse i lokalsamfundet
-
9.9 + 9.10 Når danskerne bliver europæere
-
9.11 + 9.12 FN – verdens politibetjent?
-
9.13 + 9.14 Om ulande og ilande
Tekstbogen suppleres med diverse opgaver fra lærervejledningen og materialer, der kan findes i vores 4 røde masterfolders samt i depotet i kælderen. Det er vigtigt, at eleverne møder og lærer fra forskellige kilder undervejs i forløbet. Fx uddannelsesmateriale fra Folketinget, aktuelle og relevante artikler diverse partiers hjemmesider, ’Farvelfærd’ og lign. hæfter fra 3F, dr.dk/skole, TV-aviser, World Press Photo, Røde Kors, Kommunernes Landsforening, Unge for Menneskerettigheder, FN, myspace.com, undervisningsaviser, Danidas skolehjemmeside: u-web.dk, EU, Mellemfolkeligt Samvirkes ZAPP, osv. Skolekom er også en super ressource.
Relevante ture kunne være: omvisning på Christiansborg inkl. politiker for en dag (skal bestilles et år i forvejen) omvisning på Københavns bymuseum ang. velfærdssamfundets udvikling, World Press Photo, et økologisk landbrug osv. Foredrag er en god idé.
Eleverne opfordres til at inddrage faget i årets projektuge, ligesom der i en periode ved morgenens navneopråb ganske kort kan fremlægges og diskuteres en artikel fra morgenens avis.
Slutmål for samfundsfag:
Slutmålet er som udstukket af UVM. Faget er inddelt i 4 pinde: menneske og stat, menneske og samfund, menneske og kultur samt menneske og natur.
Ganske kort kan det beskrives således, at vi under menneske og stat arbejder grundigt med grundloven, demokratiets beslutningsprocesser, aktuel politik og herunder staten som rammesætter for borgere, kommuner og amter.
Under menneske og samfund arbejder vi helt konkret med økonomi som nation og som borger, og vi går i dybden med velfærdssamfundets struktur samt fordele og ulemper herved. Vi ser på unges forhold i EU samt i ulande, og vi ser i forlængelse heraf på egne roller i grupper og fællesskaber.
Under menneske og kultur arbejder vi med nationalisme og globalisering samt med værdier og normer både i de fællesskaber vi indgår i, og i de fællesskaber vi lærer om.
Under menneske og natur arbejder vi med menneskets forestilling om vores ret til naturen; hvordan vi benytter os af den æstetisk og økonomisk, og i den sammenhæng om hvor vores klima er på vej hen. Vi lærer om økologi og om vedvarende energi.
Vi søger i det hele taget at gøre vores elever opmærksomme på det danske samfund og på verdens gang generelt, og vi opfordrer dem til aktivt at tage del i samfundet og nærmiljøet. På trods af at langt størstedelen af eleverne er født og opvokset her, ser mange af dem ikke det danske samfund som værende deres, hvilket vi søger at gøre op med i håbet om, at eleverne inddrager danskheden som del af deres egen identitet, og i håbet om at de vil bidrage til det danske samfund både som unge og voksne.
