Børnerettigheder – Gruppeundervisning blev afholdt om børnerettigheder, bl.a. ”Retten til at lege”, ”Retten til husly” og ”Retten til uddannelse”. Det blev fulgt op med diskussione om, hvorfor der er behov for børnerettigheder og om lande, der har børnerettigheder og om lande, der ikke har.
Genbrug og Røde Kors – klasserne studerede genbrug. De designede deres egne materialer fra affald, f.eks. at omdanne en T-shirt til en taske. En del af projektet var at besøge en Røde Kors butik på Amager, hvor de etablerede en forbindelse med butikken og organiserede en indsamling fra vores skole og skolerne i området. Denne indsamling er stadig i gang.
FNs Internationale Dag mod rascisme – Workshop for 6-9 klasses elever: Med musiker og entertainer Lior Foighel som vært tog de emnerne diskrimination og racisme op. De så kortfilm om menneskerettigheder og eleverne lavede en aktiviteter sammen. Vi hørte en tale fra en ung tysk kvinde, som har lavet frivilligt socialt arbejde i 8 år og fra juristen Mary Consolata, som har stiftet foreningen ”Udlændinge Vejleder Udlændinge”.
Naturens Dag – Indsamling af Affald - hele skolen blev opdelt i hold, der så gik ud og indsamlede affald omkring skolen og i det lokale område ned til og i Amager Strandpark. Dette skete som en del af Danmarks Naturfredningsforenings kampagne ”Affaldsindsamling”.
FN’s Menneskerettighedsdag, temadag 6-9 klasse – Som en del af vores undervisning i menneskerettigheder har eleverne deltaget i en March for Menneskerettigheder i samarbejde med folkeskoler på Amager.
Folketingsbesøg 8 & 9. klasse: Som en del af undervisningen i samfundsfag besøgte 8. og 9. klasse Folketinget, hvor de fik en rundvisning og overværede Folketingets arbejde
Grønt Flag projekt- hele skolen deltager i vores Grønt Flag projekt, hvor vi arbejder på at spare på spild af vand, el og varme. Vi har modtaget vores Grønne Flag 8 år i træk. To gange blev det overrakt af daværende børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev, hvor vi holdt fest med optræden fra børn, samt en spørgsmål og svar-periode med Pia Allerslev.
Danmarks Historie – blandt andet besøg på Kronborg Slot, Nationalmuseet, Frilandsmuseet og Frihedsmuseet. Vi underviser i historie gennem bøger, film, gruppe- og individuelt arbejde, rollespil, projektarbejde, sang samt tværfagligt arbejde.
Sex og Samfund besøgsdag – 7 & 8 klasse deltager som en del af deres seksualundervisning i besøg på Sex & Samfund, hvor de hører et foredrag og kan stille alle de spørgsmål, de vil. Skolen har et godt samarbejde med vores sundhedsplejerske, som underviser forskellige klassetrin i sex- og sundheds-emner. Eleverne kan godt lide hendes ”åben dør-politik”.
Trivselsdage/Idrætsdage – vi holder fælles trivsels/idrætsdag 2 gange årligt, hvor alle elever deltager sammen med lærerne. Forældrene bliver også inviteret og en del deltager.
Sidste år afholdt vi skolens egne Olympiske Lege, hvor eleverne konkurrerede i alle slags aktiviteter. Der blev uddelt guld-, sølv- og bronzemedaljer ved en ceremoni.
SSF (Sex, Sundhed og Familie) UEA (Uddannelse, Erhverv og Arbejdskendskab) og Færdselslære-temadag: Hele skolen deltog i denne temadag. Emnerne varierede efter elevernes alder. Klasserne lære om og diskuterede forskellige emner.