Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering = UEA
Slutmål
Slutmålet for UEA-undervisningen på vores skole er som beskrevet i Fælles Mål. UEA-undervisningen falder ind under dansktimerne, hvortil der sættes et par timer til side årligt. I forb. med den mere intense uddannelsesafklaring i udskolingen bruges der naturligvis mere tid.
Eleverne skal have tilegnet sig kundskaber og færdigheder ang. det personlige valg
uddannelse og erhverv og ang. arbejdsmarkedet. Helt konkret betyder det fx, at den enkelte elev ud over at kunne træffe eget informeret valg ang. egen ungdomsuddannelse også ved noget om videre uddannelsesforløb, og hvordan disse har sammenhæng med arbejdsmarkedet i Danmark. Det betyder også, at de er bekendte med iværksætteri og arbejdsmarkedsmiljø. Vi søger at bryde med forestillingen om kvindejob og mandejob og opfordrer til et aktivt og langt arbejdsliv.
Læseplan: Delmål:
Nedenfor følger vores læseplan, der består af korte beskrivelser for UEA på hvert klassetrin. UEA er delt op i flg. tre pinde: det personlige valg, uddannelse og erhverv og arbejdsmarkedet, og disse korte beskrivelser søger at favne alle tre.
1. klasse:
Eleverne taler om, hvad de er interesserede i, og hvad de er gode til. Det kunne være at tegne, finde rundt i skoven, danse eller finde på nye lege. Eleverne forklarer vha. egne plancher for klassen, hvad deres forældre laver. Der tages desuden erhvervsfaglige emner op – fx forskellige stillinger her på skolen, landbruget i forb. med tur til ZOO, sundhedssektoren i forb. med fødsel af en lillebror.
2. klasse:
Gennem (billed)bøger lærer eleverne om forskellige erhverv og arbejder i grupper med disse. Der gøres opmærksom på, at gruppearbejde og en fremlæggelse også er et slags arbejde og produktudvikling. Der tales om lønnet og ulønnet arbejde.
3. klasse:
Eleverne taler om, hvad de kunne tænke sig at arbejde med som voksne og finder detaljer herom sammen med deres forældre, hvilket forklares for klassen, evt. vha. en planche. Konkrete ting som uddannelsens længde, løn og arbejdsmuligheder inkluderes. Der tales i denne forbindelse om kønsroller i forb. m. arbejdsmarkedet.
4. klasse:
Eleverne lærer, at man kan søge information om faget vha. forskellige medier – de præsenteres fx for telefonen med interviewformen og internettets søgemaskiner, idet de skal finde eksempler på erhvervsliv i lokalområdet, og i den forb. ville det være oplagt, at klassen møder en arbejdsplads enten ved virksomhedsbesøg eller foredrag på skolen.
5. klasse:
Eleverne arbejder her med deres egne drømme, ønsker og visioner for deres fremtid. Deres talenter og interesser dyrkes. De stilles overfor karrierebegrebet (der sættes i sammenhæng med skole- og studielivet) samt over for erhverv og job i udlandet, hvor kønsrollerne måske ser anderledes ud end her. Der tales om iværksætteri og fordele og ulemper herved.
6. klasse:
Her begynder arbejdet med uddannelsesbogen og samarbejdet med skolens studievejleder.
I UEA undervisningen arbejdes der med ligheder, uligheder, kønsroller og kulturforskelle på arbejdsmarkedet, og elevernes ofte brogede baggrund inddrages som ressource for information. Der findes livskvalitet i ”de 5 liv”: familie-, fritids-, uddannelses-, arbejds-, og samfundslivet”. Der tales om offentlige og private arbejdspladser.
7. klasse:
Her fortsætter arbejdet med uddannelsesbogen og samarbejdet med skolens studievejleder.
Der arbejdes her med samspillet mellem egen uddannelsesindsats og med egne muligheder for videre uddannelse og erhverv. Der ses på elevns faglige fremgang. Der undervises mere detaljeret i forholdene på ungdomsuddannelserne, hvor eleverne lærer faglige termer som fx ’studieretning’ og ’grundforløb’. Der søges indsigt i begrebet livslang læring, livskvalitet og levevilkår, og i at det personlige uddannelsesvalg bør træffes på et informeret grundlag.
8. klasse:
Her fortsætter arbejdet med uddannelsesbogen og samarbejdet med skolens studievejleder. Eleverne kommer på præsentationskurser.
Eleverne er nu tættere på at træffe deres valg af ungdomsuddannelse, hvilket der bruges en del tid på at undersøge på forskellig vis. De er også nu i den alder, hvo de kan søge fritidsjob, så de undervises i arbejdsmiljø og i rettigheder, og der tales ud fra egne og andres erfaringer med jobsamtaler og jobansøgninger.
9. klasse:
Her afsluttes arbejdet med uddannelsesbogen, hvorefter der udarbejdes en uddannelsesplan i samarbejde med skolens studievejleder og klasselærer samt naturligvis forældrene. Eleverne kommer enten i praktik eller på brobygning.
Eleverne undersøger arbejdsmarkedet nærmere, idet de nu skal til at træffe endeligt valg om ungdomsuddannelse. De opfordres til at tage kontakt med personer i deres ønskeerhverv og til at benytte sig af deres netværk i informationsindsamlingen. Der bruges meget tid på uddannelsesplanen. Slutmålet skulle gerne være opnået!
