Tilsynsrapport

Certificerede Tilsynsførende: Tapio Juhl

 

 

 

 

Tilsynserklæring 2022/23

 

Tilsynserklæring 2021/22

 

Tilsynserklæring 2020/21

 

Tilsynserklæring 2019/20

 

Tilsynserklæring 2018/19

 

Tilsyserklæring 2017/18

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

18.6.2017

Tilsynserklæring
for
Amager International School 2016/17

Skolekode 101163

 

Skolen blev aflagt besøg 28/3 2017 for at tale med rektor, 29/3 for at følge 5. klasse i matematik, 4. klasse i engelsk, 2. klasse, 1. og 8. klasse i dansk. – 19.4 så jeg 3. i engelsk og 5. og 9. klasse i matematik, samt Kvalitetsafdelingen.

Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk var meget
tilfredsstillende. Ligeledes skolens lærebøger.

Skolens samlede undervisning står ud fra en helhedsvurdering absolut mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Jeg var imponeret over, hvad ledelsen foretager for at gøre eleverne klar til at leve i et samfund med demokratiske spilleregler, inklusive ligestilling mellem kønnene og kendskab til Menneskerettighederne.

Undervisningssproget er dansk.

Skolen modtager ingen donationer.

Der er etableret et system, så ledelsen let følger med i den enkelte elevs trivsel.

Det er  slående, hvor intens undervisningen er generelt, med godt humør og koncentration om det, der skal læres. Jeg gik hver gang derfra i løftet stemning.

 

René Steffensen
Certificeret tilsynsføren

14.06.2016

Tilsynserklæring

for

Amager International School 2015/16

Skolekode 101163

Skolen blev aflagt besøg 19., 20., 27. april og 5. maj 2016.

Jeg besøgte 3. i matematik, 5. i dansk, 7. i matematik og 9. klasse i engelsk.

Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk var meget

tilfredsstillende. Skolens samlede undervisning står ud fra en helhedsvurdering

absolut mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det er mit indtryk, at skolen overholder kravet om at forberede eleverne til at leve i

et samfund som det danske med frihed og folkestyre, samt udvikler og styrer

elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Undervisningssproget er dansk.

Det var en fornøjelse at besøge skolen og se, hvordan professionalismen fra lærernes side udmøntede sig i interesserede elever, der var glade for at lære.

 

René Steffensen

Certificeret tilsynsførende

 

Tilsynsrapport for Amager International

                                                                                                  2014/15

Tilsynserklæring efter besøg på Amager Internationale Skole

Jeg har besøgt skolen den 23.4, 24.4 og 6.5 og fundet, at undervisningen på A.I.S lever op til folkeskolens formålsparagraf 1, stk. 2, 1. pkt. og tillige på glimrende vis står mål med, hvad der ”almindeligvis opnås i folkeskolen”.

Der herskede en bemærkelsesværdig koncentration og ro i timerne, og kommunikationen mellem lærere og elever var naturlig og afslappet. Eleverne virkede glade, men det var tydeligt, at de var i en læringssituation.

 

 

                                                       Med venlig hilsen

                                                          René Steffensen

                                                          Certificeret tilsynsførende

 

                                                                                                    Skole 2013/2014

10. maj 2014

 Denne erklæring afgives på grundlag af to aflagte tilsynsbesøg på Amager’s International School den 18. samt den 26. marts 2014, hvor undertegnede førte samtaler med elever, et udsnit af skolens ansatte samt begge skoleledere, ligesom jeg overværede dele af følgende undervisning:

Dansk i 2., 3., 5., 6. og 7. klasse

Engelsk i 8. klasse

Matematik i 0., 5., 7. og 8 klasse

Samfundsfag i 9. klasse

International Studies i 4. og 5. klasse

 I år er det fjerde og sidste år, jeg fører tilsyn med Amager’s International School. Det har været en spændende tid at følge skolen i. Mine sidste tilsynsrapporter vidner blandt andet om gennemgribende tiltag, nye fag, renovering, vundne konkurrencer, generelt højere FSA-karakterer end gennemsnittet af folkeskolens samt udfordringer med fx inddragelse af IT og med inklusion af svage elever.

 Skolens fokus er fremadrettet på, hvordan den fortsat kan være konkurrencedygtig i en tid, der står i folkeskolereformens tegn. Skolens meget konkrete undervisning i emnet at tilegne sig viden er en stor del af skolens profil og styrke. Her benyttes filosoffen og forskeren L. Ron Hubbards undervisningsmaterialer blandt andet.

 Skolens gennemsnitlige faglige niveau i dansk, engelsk og matematik er højere end folkeskolens gennemsnitlige niveau. Det er usædvanligt for en skole med tosprogede elever, at alle afgangseleverne eleverne optages på ønskede ungdomsuddannelser. Det har i alle fire år som tilsynsførende været tydeligt for mig, at eleverne på Amager’s International School er optagede af deres skolegang, og at de agter at tage del i det danske samfund som aktive, veluddannede medborgere.

 I udskolingen deltager mange aktivt i lokale sportsforeninger, ligesom de har fritidsjobs. Og kommer man i kontakt med tidligere elever finder man alt fra iværksættere, kandidater, håndværkere og kunstnere.

 Skolen har i indeværende skoleår valgt at styrke netop disse ambitioner ved at etablere et klasseværelse dedikeret til et nyt fag: International Studies, som 3.-6. klasse har på skemaet hver uge. Formålet for selve faget er, i al sin beskedenhed, at gøre eleverne endnu mere nysgerrige på verdens kulturer. I tråd med skolens britiske profil, undervises dette fag på engelsk af skoleinspektøren, der har engelsk som sit modersmål. Klasseværelset fremstår lyst og indbydende med sækkestole, et vægmaleri af verdenskortet og en mængde ure med forkellige tidszoner. Lokalet står til fri afbenytning for alle klassetrin, og lærerne opfordres til koble dette aspekt på temaer og lign.

  Skolen har som nævnt en britisk baggrund og en international profil; eleverne kommer fra flere end 25 nationer, hovedsagligt fra Mellemøsten. Mange er født i Danmark, og tidligere elevers børn er repræsenteret i indskolingen. For at samle eleverne er der, som beskrevet nærmere i mine tidligere tilsynsrapporter, en klar mobbepolitik og tydelige ordensregler, der formår at skabe en tryg og rar atmosfære for at give indlæring og fællesskaber gode kår. Der undervises desuden konkret i almene, fornuftige leveregler; L. Ron Hubbards Vejen til Lykke er en del af litteraturen herfor.

 FN’s internationale dag mod racisme er d. 21. marts; lige midt mellem mine to besøg. Dagen blev markeret i skolens hal med talere og live verdensmusik. Menneskerettigheder og demokrati er på pensummet i alle klassetrin, ligesom eleverne i samfundsfagsundervisningen besøger Christiansborg og Folketinget både i 8. og 9. klasse. Disse emner interesserer eleverne; mange børn kan berette om første- eller andenhåndsoplevelser fra deres egne / deres forældres hjemlande, hvor fx brud på menneskerettigheder forekommer oftere end her i landet. 

 Jeg skal også rapportere om den konkrete undervisning. Jeg vil ikke beskrive samtlige undervisningstimer, jeg besøgte, men hellere plukke konkrete episoder ud, startende fra 0. klasse. Eleverne sættes i de enkelte klasser i øvrigt sammen på tværs af køn og kompetencer.

• 0. klasse, regning: Eleverne har på dette tidspunkt et vist talkendskab. De sidder 4 eller flere sammen om et bord med hver sin regnebog. De tæller på kuglerammer, former tal og bolde i modellervoks, skriver tal og et par elever lægger også tal sammen. Der er rigtig god stemning i det store lyse rum, der i sin indretning og med sin udsmykning kun kan være inspirerende at være elev i. Lærerinden er varm og tryghedsskabende i sin omgang med børnene.

 

•3. klasse, dansk: Der undervises efter blandt andet Gyldendals Fandango-serie Eleverne sidder 4 sammen om et bord og læser skiftevis højt i klassen. Eleverne får defineret ord undervejs, men læser ellers alderssvarende, og da tekstens indhold vendes, er eleverne ivrige efter at komme med input. 3 elever er ikke med til dette – de er ved at lære at læse med et intensivt undervisningsmateriale. Lærerinden underviser dem sideløbende, og beklager over for mig, at de tre elever som vanligt ikke undervises seperat i et faglokale til netop dette, da lokalet desværre er lukket den dag. Herefter instrueres alle elever efter Index-undervisningesmetoden til en kort bevægelses-leg, hvor de må tænke hurtigt og samarbejde. Herefter repeteres grammatiske ordklasser, hvor eleverne igen er fysisk aktive. Lærerinden benytter sig til klassens store fornøjelse sig af livlig humor.

 

•4. og 5. klasse, International Studies: Disse lektioner undervises desværre ikke i førnævnte lokale, da skolens pedel er i færd med at male tidligere omtalte vægmaleri færdigt. Der undervises frit efter forskellige materialer i dette nye fag, herunder lånte materialer fra Center for Undervisningsmidler. I 4. klasse læser eleverne fælles en engelsk tekst om vigtigheden af en sund morgenmad. Herefter deles der erfaringer med morgenmad, og eleverne formår at formulere også længere, grammatisk korrekte sætninger på engelsk. Herefter interviewer de hinanden, ligeledes på engelsk. I 5. klasse læser eleverne fælles om Australien; herunder fauna, naturreligioner og geografi; det er tydeligt, at de kan lide at benytte sig af det engelske sprog; for langt de fleste er engelsk deres 3. sprog. Lærerinden roser eleverne og giver dem plads og trygge rammer at udtrykke sig i.

 

•5. klasse, matematik: Eleverne undervises i 5. klasse efter skolens egne matematikbøger. De fleste elever arbejder to og to med 5. klasses matematik; enkelte elever er nye i klassen, og de arbejder efter med hver sit program for hurtigst muligt at komme på alderssvarende niveau. De får desuden en ekstra hånd af nogen af de hurtige, hjælpsomme elever. Læreren går omkring, og der er både målestokke, modellervoks og gangetabeller i spil. Hun finder ro og varme til hver enkelt barn og makkerpar. Da en elev bander til et andet barn (hvilket jeg kun hørte denne ene gang på mine to besøg), slog hun venligt men bestemt ned på dette.

 

•6. og 7. klasse, dansk: 6. og 7. klasse har samme dansklærer. Begge klasser undervises efter Alineas dansksystem, Gullhøj diktater og andre undervisningsmaterialer. Lærerinden, der selv er af anden etnisk herkomst, har dansk som andetsprog som speciale. Hun har elevernes interesse, og det er tydeligt, at hun holder af at undervise, og at eleverne trives i hendes nærvær. Begge lektioner indledes med selv-læsning. Begge klasser undervises under mine besøg i litteratur-genrer, og denne dansktime i 7. klasse indledes med et kort rollespil af en flok 6. klasses elever. I 7. klasse arbejdes der senere koncentreret med processkrivning af en novelle; eleverne har egne bærbare computere med og kobler sig på skolens trådløse internet.

 

•7. klasse, matematik: Eleverne undervises blandt andet efter Gyldendals Kolorit-serie. De afleverer desuden problemregninger og færdighedsregninger regelmæssigt. I denne lektion skal eleverne være kreative med algebra; ved hjælp af definerede begrænsninger skal de finde forskellige udregninger med det samme resultat. De får 15 minutters tid alene med hver sit kladdepapir, hvorefter imponerende mange udregninger samles på tavlen. Samtlige elever følger med, måske særligt fordi tavlen hjemme skal skrives rent af til aflevering næste lektion. Læreren er stolt af sine elever og lader dette skinne tydeligt igennem. Han glæder sig til at følge klassen igennem 8. og 9. til FSA.

 

•8. klasse, engelsk: Lektionen indledes med selv-læsning. Eleverne undervises blandt andet efter serien Crossroads. Der gennemgås en tekst, som eleverne har læst hjemme. Lærerinden, der har engelsk som sit modersmål, gør meget ud af at undervise i læringsstrategier, og eleverne opfordres til at dele, hvordan de har forberedt netop denne tekst: stikord, oplæsning for søskende, YouTube, skim- og nærlæsning osv. En kort supplerende tekst læses fælles, hvorefter der åbnes op for en klassediskussion, hvor langt de fleste formulerer sig på et næsten flydende engelsk. Lærerinden er  livlig i sin undervisning og har et ualmindelig godt blik for, hvordan hun kan udfordre hver enkelt elev bedst muligt.

 

 Det er mit indtryk, at eleverne på Amager’s International School undervises efter aktuelle materialer og med moderne, anderkendende pædagogik. Det er ligeledes mit indtryk, at eleverne modtager undervisning, der står mål med folkeskolens, og at undervisningen samt kulturen på skolen forbereder eleverne til at tage aktiv del i et samfund med frihed og folkestyre.

 

Med venlig hilsen

Charline Astrupgaard

Tilsynsførende

 

Tilsynserklæring for Amager’s International School, 2012-2013

Skolekode: 101163

Denne erklæring afgives på grundlag af to aflagte tilsynsbesøg på Amager’s International School d. 18. samt 23. januar 2013, hvor undertegnede udover samtaler med elever, udsnit af skolens ansatte og ledere overværede dele af følgende undervisning:

Dansk i 0. og 4. klasse

Engelsk i 7. klasse

Matematik 6., 7. og 8. klasse

Klassens Tid i 8. klasse

Vikar i 3. klassse

Jeg fik også et indblik i mundtlig dansk terminsprøve i 9. klasse.

Det er nu tredje år, jeg er tilsynsførende på Amager’s International School. Også i år er eleverne fagligt dygtige, og der hersker en god stemning både i og uden for undervisningen. Lærerne efteruddannes og sparrer med andre friskoler. Klassefællesskabet vægtes og gode præstationer anerkendes. Skolens regler samt håndhævelse over for forteelser er opslået i alle klasselokaler. Klare rammer og skole-hjem samarbejde synes at skabe tryghed.

Skolens internationale profil er populær, og i nogle klasser stammer eleverne fra over 10 forskellige lande. Ventelisten til 0. klasse er lang, og i den kommende 0. klasse er der børn af tidligere elever. Den engelske profil skal styrkes i de kommende år, hvilket falder i tråd med regeringens vægtning af dette fag.

At eleverne kan tage aktiv del i det danske, demokratiske samfund efter endt skolepligt på denne lille, internationale friskole er jeg ikke i tvivl om. Der gøres en dyd ud af at få eleverne til at reflektere over deres position i samfundet: Hvilke styrker kan de bidrage med? Hvordan kan de bidrage til velfærdssamfundet? Hvad er danskhed? Hvordan kan de som børn og unge - og senere som voksne - forstå og tage del i det danske samfund, når de i deres skoleliv ikke omgås ‘pæredanske’ jævnaldrende?

Jeg talte med elever i 3., 6., 8. og 9. om netop det at gå på en international friskole. Jeg fik det indtryk, at eleverne grundlæggende set ser det som et privelegium, og at de fagligt føler sig rustede til at påbegynde ungdomsuddannelser. I både 8. og 9. klasse besøger eleverne uddannelsesmesser samt Christiansborg, hvilket synes at være afgørende for deres motivation for at blive aktive medborgere. Der blev blandt eleverne lagt vægt på sociale begreber som tryghed, venskab og fællesskab og på faglige elementer som et højt engelsk niveau, hjemmearbejde og det, at man i alle fag forventes at gøre sit bedste. Jeg talte med en flok elever, der ikke havde haft deres første skoleår på AIS, og de gav udtryk for, at der både socialt og fagligt var blevet taget hånd om dem på AIS. Der blev draget omsorg for deres person. De var bevidste om, at de havde fået mulighed for at blive mønsterbrydere.

Det er mit indtryk, at elevernes faglige standpunkt lever op til Undervisningsministeriets Fælles Mål på trods af, at samtlige elever er to-sprogede. Dette afspejles konkret i de sidste års årskarakterer samt eksamenskarakterer.

I dagene for mine besøg blev der afholdt terminsprøver for 9. klasse, og disse gik ganske godt. Jeg fik lov at sidde med under et par prøver i mundtligt dansk. I prøvesituationen fik jeg et billede af engagerede lærere og ivrige elever.

Ligesom i sprogfagene arbejdes der med matematikken individuelt, i par og i grupper. Eleverne har mere eller mindre faste pladser, og de sidder blandet i forhold til køn og etnicitet.

Jeg overværede en lektion i den danske bogstavrække i 0. klasse. Eleverne sad ved store borde og formede, farvelagde og skrev de store og små bogstaver. De lærte både bogstavernes navne og lyde. I 3. klasse læste eleverne flydende, og i 4. klasse oplevede eleverne det at blive hørt i grammatik som en leg. De vidste, at de var dygtige læsere med kendskab til ordklasser og bøjningsformer.

Sprogfag favner bredt. Litteratur, kultur og geografi skal eleverne fx have kendskab til. AIS har klassesæt af skolebøger fra bl.a. Alinea og Gyldendal, og for at gøre ovenstående områder mere konkrete tager klasserne relativt ofte på ekskursioner. Rektor og skoleinspektøren tager hvert år 9. klasse en uge til London. Eleverne står for meget af planlægningen.

Engelsk er modersmålet for de fleste engelsklærere på skolen, hvilket ser ud til at være berigende for undervisningen. En engelsk-time i 7. klasse havde en tekst om amerikanske indianere som udgangspunkt. Efter endt læsning talte klassen generelt om indianere samt om fordomme over for dette folk. De fleste elever fomulerede sig relativt trygt på dette deres 3. sprog. Skriftlige lektier blev givet. I 3. klasse fik jeg mulighed for at høre eleverne tale engelsk. Eleverne talte i længere sætninger og forstod ligeledes længere spørgsmål. De kunne ligeledes oversætte fra dansk til engelsk og omvendt.

6. til 9. klasse har samme matematiklærer for at skabe kontinuitet i et fag, hvor mange færdigheder skal læres og sammenflettes. Faget angribes vha. skolens egne matematikbøger, materialer fra bl. a Sigma og UVM, ligesom faglæreren søger at virkeliggøre de matematiske begreber. Hvad er sandsynligheden for, at lige præcis dén lærer træder ind ad døren inden for denne lektion? Hvordan ser en families budget ud? Konkret undervisningseksempel: Eleverne i 7. klasse arbejdede med omdannelse af fakta til procent og grader. Dygtige elever hjalp mindre dygtige, og ellers var timen tavle-styret.

Det er min opfattelse, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, samt at skolens undervisningssprog er dansk.

 

Venlig hilsen

Charline Astrupgaard, tilsynsførende

 

Tilsynsrapport for Amager International

 Skole 2011/2012

Skolekode: 101163

Denne erklæring afgives på grundlag af to aflagte tilsynsbesøg på Amager’s International School i oktober 2011 og d. 10. januar 2011, hvor undertegnede udover samtaler med elever, udsnit af skolens ansatte og ledere overværede dele af følgende undervisning:

Dansk i 1., 4, og 6. klasse

Engelsk i 2., 3. og 5. klasse

Regning / Matematik i 0., 6 og 7. klasse

Vikar i 5. klasse

Jeg ville gerne have overværet undervisning i 8. og 9. klasse, men desværre ville tilfældet i år, at de to klasser modtog undervisning i andre fag og / eller var på ekskursion.

Jeg talte med en del elever på mine besøg. De elever, der er startet på skolen efter at have gået på en eller flere andre skoler, gav udtryk for, at denne skole i den grad skiller sig ud. Mere ro, mere lærdom at hente, flere lektier, højere ambitioner og ikke mindst mindre mobning er faktorer, som sætter eleverne pris på.

Når man færdes på skolen, er der ro i gangene; nogle klasser har endda åbne døre ud til gangene. Når eleverne skal til frokost i spisesalen, når klokken ringer ind, og når eleverne får fri, er der lærere i gangene, der sørger for god ro og orden. Det giver tilsyneladende tryghed, ligesom det er en god sikkerhedsforanstaltning. At døren ofte står åben ind til lærerværelset og op til rektoren bekræfter mig som besøgende samt elever og forældre i, at skolen er et åbent hus med kommunikation og samarbejde i fokus.

De fleste lærere har undervist i mange år efterhånden. I mine samtaler med både nye og mere erfarne lærere samt gennem observation af undervisning står det klart for mig, at glæden ved at undervise børn og unge er et gennemgående træk. Tilgangen til lærer-elev-forholdet er derfor grundlæggende konstruktivt og varmt, og i tilfælde med mere opmærksomhedssøgende børn ser lærerne det som deres opgave med anerkendende dialog at skabe klarhed for eleven over, hvilket ansvar han/hun har over for sig selv, sin indlæring samt for sine klasse-kammerater. Der slås dermed ned på elevens gerninger, ikke på elevens jeg.

Årsplaner, elevplaner, kvartalsrapporter og karakterer sikrer skoleledelsen, bestyrelsen og forældrene, at lærernes undervisning er fagligt passende og varieret, samt at den er tilpasset den enkelte elevs og den enkelte klasses styrker og svagheder. Det er dog alligevel mit indtryk, at skolens undervisning til en vis grad lider under, at lærerstaben på denne mindre friskole i sagens natur er lille: Inspiration fra andre faglærere og mere tværfaglighed ville gavne undervisningen, der på nogle områder har brug for ‘et pift’. Det skal dog nævnes, at skolen har temauger, fælles faglige aktiviteter, der foretages mange ekskursioner for hvert klassetrin, og der spares ikke på fagkurser for lærere. Netværk på fx www.skolekom.emu.dk eller med andre friskoler er oplagte bud til inspiration.

Det er mit indtryk, at elevernes faglige standpunkt lever op til Undervisningsministeriets Fælles Mål. Dette afspejles desuden i sidste års årskarakterer samt eksamenskarakterer; særligt set i lyset af, at samtlige elever er to-sprogede.

Dansk-undervisningen har naturligvis en særligt høj prioritet på denne internationale skole, og derfor er ordforråd, grammatik, læsning og dansk kultur alle elementer, som der arbejdes med i den daglige undervisning. Eleverne er stolte af deres færdigheder. Jeg observerede fx stærk læselyst i 1. klasse, hvor stoltheden lyste ud af børnene, der i øvrigt alle kunne læse højt. Hele klassen klappede begejstret, når en elev var særligt dygtig.

Jeg har gjort skolens ledelse opmærksom på nogle praktiske tiltag, der vil optimere elevernes sprogforståelse.

Matematikbøgerne, som skolen selv har skrevet, er ikke blevet ændret, hvilket der var tale om på mine sidste besøg. Man har i stedet valgt at supplere disse med øvelseshæfter og fra 6. kl. også med færdighedsregninger, og ud fra mine observationer virker dette som en god ændring. Der arbejdes desuden mere med løse opgaver: Hvilket telefonabbonnement er billigst i længden? Hvor mange kvadratmeter er en lejlighed, og hvordan fordeler disse sig? Hvordan fremlægges disse resultater visuelt?

Rent fagligt er dansk en stærk prioritet, men det engelske sprog gennemsyrer skolens fritids-aktiviteter i og med skolens arv er britisk. Der tales engelsk ved skolens månedlige samlinger, og engelsklærerne gør en dyd ud af at bruge sproget så meget som muligt. Det afspejles helt ned i 2. klasse, hvor eleverne i en observeret undervisningssituationen gerne talte engelsk med læreren. Da de ved lektionens afrunding blev bedt om at fortælle, hvad de lavede i går, var de ligeledes meget ivrige efter at tale engelsk foran hele klassen. Fine, lange sætninger med forventet rod i nutid og datid, men med stolt overskud til levende mimik og gestik. Jeg var meget imponeret over disse elevers sprogfærdigheder.

Som tilsynsførende er det også mit hverv at bedømme, om eleverne kan tage aktiv del i det danske, demokratiske samfund efter endt skolepligt. Observationer af undervisning og samtaler med lærere og elever, gør mig sikker på, at skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Jeg ved, at skolen har menneskerettigheder på skemaet, at politik og demokrati samt andre styreformer er en del af samfundsfagspensummet, og at elevrådet mødes, men i det store hele opnår skolen ovenstående ligeså meget gennem dens kultur og undervisningsmetode som gennem de forskellige pensa. Eleverne taler og bevæger sig frit omkring, og selvom der er i det store hele er en god disciplin og respekt for lærerne, giver eleverne også ved deres væremåde og deltagelse i skolelivet udtryk for, at de ikke blot bliver borgere men medborgere som voksne.

Skolelivet på Amager’s International School er synligt for udefrakommende. Lad mig i punkter ridse op, hvad jeg umiddelbart fik øje på ved disse to besøg:

•Skolen har stolt modtaget Det Grønne Flag, hvilket vil blive fejret med en offentlig flaghejsning i skolegården senere på året.

(Fra www.grøntflag.dk:) “Grønt Flag - Grøn Skole er et undervisningsprogram for bæredygtig udvikling for alle grundskoler i Danmark. Det grønne flag symboliserer, at skolen har gennemført et omfattende undervisningsforløb af høj kvalitet og opprioriteret miljøspørgsmål i skolens daglige drift.”

•4., 5., 6. og 7. klasse har fået 45 minutters ekstra ugentlig idræt, da skolen sætter sundhed højt. Disse lektioner har to lærere på og er mere frie i sin form.

•Legepladsen havde fået sin årlige opfriskning, så den indbyder til aktiv leg.

•Skolen planlægger renovationer til gavn for eleverne.

•Opslag med eftermiddags-læseklub med oplæsning for indskolingen. Fokus på to-sprogethed.

•I det hele taget vidner de mange opslag og plancher i korridorene om et levende skoleliv.

•Skolens arbejde med hæftet ‘Vejen til Lykke’ af L. Ron Hubbard er så vidt muligt indkorporeret i ovenstående.

Det er min klare opfattelse, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

 

Venlig hilsen

Charline Astrupgaard, tilsynsførende

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

 

Tilsynsrapport for Amager International

 Skole 2010/2011

Denne erklæring afgives på grundlag af to aflagte tilsynsbesøg på Amager’s International School d. 16. marts og 13. april 2011, hvor undertegnede udover samtaler med elever, udsnit af skolens ansatte og ledere overværede dele af følgende undervisning:

Dansk i 2., 4., 6., 7. og 8. klasse

Engelsk i 2., 5. og 9. klasse

Matematik i 2., 3., 4. og 7. klasse

Samfundsfag i 9. klasse

Skolen har klassesæt til eleverne i dansk fra 1. til 9. klasse. Dette gælder både tekstbøger, diktatbøger og skolens egne grammatikbøger. Undervisningen foregår fælles med fællesoplæsning (med særlig fokus på dansk som andetsprog), oplæg og forskellige former for opgaveløsning enten fælles, i grupper eller alene. Der er prøver undervejs.

Dette system ser ud til at fungere rigtig godt, for eleverne er glade for dansk og sætter en ære i at læse, stave og skrive korrekt (og pænt – eleverne lærer skråskrift i 2. klasse, og tekstprogrammer på computer inddrages også). I øvrigt hørte jeg naturligvis andre modersmål end dansk, da der er over 20 nationaliteter på skolen, men eleverne snakker mest dansk med hinanden.

Sidste års tilsynsrapport nævnte, at kendskabet til ordklasser burde styrkes, så jeg bad elever fra forskellige klasser opridse de hyppigste (navneord, udsagnsord, tillægsord, bindeord og forholdsord) for mig, og dem havde de helt styr på. Grammatik og også diktat er klart noget, som danskundervisningen hele vejen op lægger stor vægt på, og dette kan tydeligt ses på disse tosprogede elevers både skriftlige og talte danske.

Klassesæt ses også i engelskundervisningen. Eleverne har engelsk på skemaet allerede fra 1. klasse, og efter at have overværet en engelsktime i 9. klasse, må jeg sige, at det er tydeligt, at eleverne op igennem har fået en naturlig tilgang til fremmedsproget. Forståelsen samt udtalen er hos langt de fleste elever særdeles god; og glæden ved at kunne begå sig på også skriftligt engelsk er stor.

En del elever fortalte mig, at de var skiftet til Amager’s International School for at forbedre deres engelsk- og danskkundskaber samt for at lære i et roligt, disciplineret miljø – den forventning har skolen i deres optik levet op til.

Flere lærere underviser i øvrigt både på dansk og engelsk, hvilket umiddelbart kunne synes at være problematisk, men det synes det ikke at være. Tværtimod bliver engelsk en naturlig del af hverdagen allerede i indskolingen. Hvert år tager 9. klasse en uge til London med rektoren og skoleinspektøren, og store plancher i indgangspartiet til skolen får de også yngre elever til at glæde sig og gøre sig ekstra umage med sproget.

Skolen har som nævnt nummererede klassesæt fra forskellige forlag (Alinea og Gyldendal fx) til dansk og engelsk (og flere andre fag), men trykker sine egne matematikbøger til 1. til 9. klasse. I 8. og 9. klasse introduceres eleverne desuden for færdigheds- og problemregning. Der er én matematikbog per klassetrin, hver bog er emneopdelt med en repetition efterfulgt af en lille prøve efter hvert emne samt med en større afsluttende prøve efter hver bog.

Disse prøver skal bestås 100%, ellers må eleven lære det glemte stof igen; det hænder og er en del af læringsprocessen, og samtlige elever, jeg talte med, nævnte dette som værende rigtig godt, da det sikrer deres forståelse. Med denne undervisningsform er det interessant, at nogle matematiklærere vælger at gå omkring i klassen for at assistere eleverne, mens eleverne lærer hver for sig eller i makkerpar, mens andre lærere underviser hele klassen på samme tid. Begge metoder synes at virke, for nogle lærere dog bedre end for andre. Flere elever udtrykte glæde ved matematik, og flere nye elever sagde, at de først nu endelig var begyndt at lære faget.

Matematiklæreren i udskolingen nævnte, at hun har forbedret undervisningsmetoden i forbindelse med ligninger siden sidste års tilsynsrapport. Hun og to andre matematiklærere nævnte i øvrigt, at der kunne være flere kreative opgaver og illustrationer i matematikbøgerne, og at de har til hensigt at revidere bøgerne ift. ovenstående og ift. Fælles Mål 2009, så det glæder jeg mig til at se.

Jeg var også et smut forbi skolens ‘kvalifikationsafdeling’, hvor to elever nød godt af en faglærers fulde opmærksomhed. De fik hjælp til fag, de havde svært ved. Denne afdeling huser også PPR-eleverne, der får hjælp nogle gange om ugen. To lærere fra denne afdeling gav udtryk for, at denne afdeling er meget populær blandt eleverne.

Som tilsynsførende er det også mit hverv at bedømme, om eleverne kan tage aktiv del i det danske, demokratiske samfund efter endt skolepligt. Observationer af undervisning og samtaler med lærere og elever, gør mig sikker på, at skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Jeg ved, at skolen har menneskerettigheder på skemaet, at politik og demokrati samt andre styreformer er en del af samfundsfagspensummet og at elevrådet mødes ofte, men i det store hele opnår skolen ovenstående ligeså meget gennem dens kultur og undervisningsmetode som gennem de forskellige pensa. Eleverne taler og bevæger sig frit omkring, og selvom der er i det store hele er en god disciplin og respekt for lærerne, giver eleverne også ved deres væremåde og deltagelse i skolelivet udtryk for, at de ikke blot bliver borgere men medborgere som voksne.

Skolelivet på Amager’s International School er synligt for udefrakommende. Lad mig i punkter ridse op, hvad jeg umiddelbart fik øje på:

•I spisesalen hyggede eleverne sig med medbragt mad og skolemælk. Vægmalerier, elevplancher og plakater opfordrer til at spise sundt. Eleverne fra 1.-5. klasse spiser tidligere end 6.-9- klasse, så der er altid pladser nok til alle, og drenge og piger sidder blandede, som de vil, selvom langt de fleste elever er muslimer. I timerne sidder drenge og piger i øvrigt også blandede, ligesom de løser opgaver med hinanden.

•Skolen har netop valgt at udnytte et meget stort lokale til indendørs fritidsaktiviteter, og en af dagene, hvor jeg kom, var der en festlig finale i en større bordtennisturnering.

•Korridorerne emmede af liv og projekter; blandt andet var der både en elevarrangeret læseklub samt en filmklub og opslag om diverse arrangementer i og uden for skolen.

•Elevrådet mødes med en lærer to gange om måneden og er netop nu ved at arrangere en fest for udskolingen.

•To gange stødte jeg på klasselærere, der var igang med at hjælpe deres elever uden for undervisningstiden, henholdsvis med et projekt og med konfliktløsning.

•Skolen har en meget klar mobbepolitik og en meget klar opførsels-politik, der både italesættes og håndhæves dagligt; jeg var fx forbi en matematiktime i 3. klasse, hvor bøgerne var pakkede væk til fordel for en fælles og konstruktiv snak om en aktuel mobbe-situation.

•Lektiehjælp tilbydes i forskellige fag flere gange om ugen, og det er meget populært.

•I forbindelse med FN’s 60-årsdag vandt 3. klasse en pris i en kunstkonkurrence arrangeret af Kunsthallen Nikolai, og dette projekt pryder endnu en hel endevæg i en af korridorerne. Der hang i øvrigt plancher og tegninger en hel del steder ang. hvad eleverne vil karrieremæssigt, og hvordan man kan tage aktivt del i omverdenen. Jeg talte med nogle elever i spisesalen ang. demokrati, lovgivning og stemmeret, hvilket satte gang i en livlig snak om kultur og det danske system.

•I spisesalen talte jeg med en gruppe drenge fra 3. klasse, og de var rigtig glade for skolen og for at være født og opvoksede i Danmark (enkelte af deres forældre var danskere, resten var tilflyttere). Eleverne talte dansk sammen (ivrigt og flydende), og de mange forskellige nationaliteter oplever eleverne som værende spændende og en ressource, og dette livssyn, tror jeg helt sikkert, at skolen er med til at etablere.

•Da skolen ikke huser mere end knap 200 elever, hersker der en hyggelig stemning, og at endda rektoren og skoleinspektøren er på fornavn med alle giver én en fornemmelse af, at der er plads til alle.

•Dagen før jeg kom, havde skolen et af sine to årlige forædremøder. Jeg talte med skoleinspektøren herom, og hun fortalte, at skole-hjem-samarbejdet er i højsædet. Lærerne er efter behov i kontakt med den enkelte forælder om alt fra fx usunde madpakker til støtte med lektierne til opfordring til at deltage i skolens arrangementer. Elevplaner har i mange år været en uvurderlig hjælp i dette samarbejde.

Jeg er af den opfattelse, at skolen er velfungerende med en rummelig og anerkendende tilgang til eleverne, hvilket bygger på en positiv og social kontakt. Det er min klare opfattelse, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen.

 

Venlig hilsen

Charline Astrupgaard, tilsynsførende

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

24. juni 2010

 

 

Tilsynsrapport for Amager International

 Skole 2009/2010

Rapporten bygger på interviews med elever og deres lærere, besøg i klasserne samt små ”test” af eleverne i dansk, engelsk og matematik i dagene 12. og 21. april, 25. maj og 21. juni.

Fællesnævnerne for besøgene var observation af koncentration, interesse og glade elever – ligesom  ved de tidligere inspektioner. Jeg så ikke nogen undervisning, hvor jeg tænkte, at det måtte kunne gøres bedre.

Jeg hæftede mig ved, at skolens leder årligt drøfter hver enkelt elev med læreren, hvor pågældende elev står i forhold til fælles mål. Ved de mange samtaler med skolens lærere  var det generelle indtryk, at de var bevidste om og kunne svare for sig med hensyn til fælles mål.  -   I ét tilfælde indrømmede en lærer, at eleverne ikke var på niveau med fælles mål, men det var, fordi eleverne ikke havde gået på skolen i længere tid.

I tre interviews med elever fra afgangsklassen kom det frem igen og igen fra hver enkelt, at ”jeg lærer mere her end på den tidligere skole.”  ”Undervisningsmetoderne var gode” blev også sagt.   Ligeledes, at når klassekammerater kom udefra, blev de sat tilbage i forhold til det alderssvarende pensum, fordi de havde huller i stoffet.

Løsninger af ligninger var blevet bedre i forhold til sidste år, men det er et område, der stadig skal arbejdes på.  Kendskabet til ordklasserne er ligeledes et område, der kan forbedres. Det skal i denne forbindelse huskes, at jeg tager stikprøver, men tendensen syntes dog klar.

Det var, som sædvanligt, opløftende at se den harmoni, som skolen frembyder. Det giver håb at se de mange nationaliteter så glade side om side. Den samme harmoni giver sig udtryk i måden, lærere henvender sig til eleverne på. Med respekt og en udefinerbar venlig bestemthed. Eleverne var frie i deres henvendelse til læreren. Det virker, som al undervisningstiden bliver brugt til at lære, fordi det ikke er nødvendigt med konfliktløsning eller at skænde på dårlig opførsel eller ringende mobiltelefoner, som jeg ikke hørte en eneste af.

Jeg må derfor konkludere, at Amager internationale Skole på en flot måde lever op til Fælles mål.

 

Med venlig hilsen

René Steffensen

lærer & læsepædagog

 

Tilsynsrapport for Amager International

 

 Skole 2008/2009

Rapporten bygger på interviews med elever, lærere, ledere, besøg i klasser, inspektion af lærebøger  og materialer samt elevers fremskridt i deres curriculum i dansk, engelsk og matematik i dagene 13., 14. og 15. maj 2009.

De interviewede elever understregede, at de lærte meget på skolen i forhold til, hvor de var kommet fra. I de tre dage, jeg var på skolen, så jeg ikke en eneste situation af dårlig opførsel eller ”løftede stemmer” i klasser , gange eller i skolegården. Ikke en mobiltelefon forstyrrede  i øvrigt i timerne.

Igen i år blev jeg slået af roen i klasserne, elevernes koncentration i timerne og lærernes venlige, respektfulde og myndige behandling af eleverne. Eleverne var frie i deres henvendelse til lærerne. Et godt fundament for et demokrati, hvor det at kunne begrunde en mening gælder. Der var i allerhøjeste grad ”ligestilling mellem kønnene”.

Jeg holdt skolens tilbud af fag op mod de krævede, lovpligtige fag for en folkeskole med den konklusion, at AIS tilbyder præcis det den skal.

Jeg hørte om mange projekter, der fik eleverne til at bruge, hvad de havde lært.  Blandt andet et stort anlagt projekt om friheds- og menneskerettigheder imponerede.

Materialerne i matematik var virkelig gode, men kræver et tillæg for at dække p.t. krav for faget mht. statistik, sandsynlighedsregning og kombinatorik. Undervisningen i matematik må godt ”få turbo på” for at opnå sikkerhed for alle i 8.-9.klasses stoffet.

Konklusionen er, at vi har at gøre med en mønsterskole, som andre kan lære af – helt bortset fra, at den med sin undervisning på dansk af de mange nationaliteter skaber det bedste grundlag for integration.

 

René Steffensen

Hellerup, den 15.5.09

IMG_6540
IMG_6506-3
IMG_6792-2
IMG_6302-2

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *