Biologi & Geografi


Naturvidenskab handler om den fysiske verden, der omgiver os. Dette kan atter inddeles i områderne fysik, kemi, astronomi, geologi og biologi.

Geografi og biologi er et eksamensfag som bliver indført fra 7. klasse og videre frem til 9. klassetrin. Eksaminationen vil være en skriftlig eksamen på ½ time.

Undervisningen vil foregå som en gruppeundervisning, men stadig efter L. Ron Hubbard grundlæggende studieteknik, ”lær at lære”.

Undervisningen vil indebære højtlæsning, forsøg/undersøgelser, opgaver, projekter og kvik tests.

Kvik testene kan forekomme når som helst, dvs. at de ikke behøver at være varslet. Det er en prøve uden hjælpemidler og har til formål at se hvor meget eleven har forstået efter et afsluttet emne.


Læseplan for geografi

Formål:

 

Formålet med geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande, samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

 

De centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Globale mønstre, omhandler: naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge. Globale befolknings- og storbyfordeling. Globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, miljø og forurening.

 

Naturgrundlaget og dets udnyttelse, omhandler: det geologiske kredsløb. Vejr, klima og klimaforandringer på jorden. Isen, vandets og vindes udformninger af landskaber. Sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår.

 

Kultur og levevilkår, omhandler: befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold. Menneskers levevilkår i eget og andre samfund. Årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold. Miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget.

 

Arbejdsmåder og tankegang, omhandler: analysere globale mønstre, problemstillinger og regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler. Anvende globus, kort, fly- og satellitfotos samt elektroniske data som arbejdsredskaber. Kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, især danske lokalitets placeringer. Undersøge, måle og registrere på grundslag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet. Anvende IT til informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse.

 

Materialer:

Bøgerne som vil bliver brugt til at gennemføre denne undervisning, vil være Gyldendal Globus-system, Globus A og B. De er lavet sådan at hver bog indeholder 3 bøger. Temaerne er ”Du Store Verden”, ”Vulkaner og Jordskælv”, ”Verden er skæv”, ”Vejr og Uvejr”, ”Skabt af is, vind og vand”, og ”Der skal arbejdes”.

Du Store Verden formålet er at formidle et globalt overblik, at give eleverne en fornemmelse af, hvad geografi er, og hvad faget og dets redskaber kan bruges til, at give elverne lyst til at arbejde videre med geografi.

Vulkaner og Jordskælv giver forståelse for hvorfor og hvordan der opstår vulkaner, jordskælv, bjerge og oceaner, for det geologiske kredsløb, for vulkaner, jordskælv og andre naturfænomeners betydning for mennesker.

Verden er skæv giver forståelse for hvordan kløften mellem rige og fattige lande er opstået, for hvad et uland er, og hvordan det er at bo i et fattigt land, for hvilke grunde der er til, at ulandene har svært ved at bryde den onde cirkel, for hvad der gøres for at ændre på ulandenes forhold.

Vejr og Uvejr giver indsigt i naturens og menneskets afhængighed af vejr og klima, i de kræfter, der ”styrer” lufthavet omkring os, i klimaændringer og menneskets påvirkning af atmosfæren.

Skabt af is, vind og vand, giver en forståelse for hvilke naturkræfter, der har skabt og skaber de danske landskaber, for vores kulturgeografiske adfærd i disse landskaber og for interessemodsætninger og konflikttemaer i forbindelse med forvaltningen af vores fælles landskaber.

Der skal arbejdes, giver indsigt i naturgivne forudsætninger for arbejde og produktion, i kulturhistoriske forhold omkring udviklingen i arbejde og produktion, og i globale fordelinger og processer der har betydning for udviklingen i den internationale arbejdsfordeling og ønsket om en bæredygtig fremtid.

Slutmål for faget geografi

Efter 9. klassetrin

Globale mønstre

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem

i stand til at:

  • give eksempler på globale naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge
  • beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling
  • give eksempler på globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, miljø og forurening.

Naturgrundlaget og dets forvaltning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • beskrive teorierne vedrørende det geologiske kredsløb
  • beskrive vigtige forhold bag vejr, klima og klimaforandringer på jorden
  • beskrive, hvordan isen, vandet og vinden kan forme landskaber
  • beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne.

Kultur og levevilkår

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold
  • beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund
  • give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold
  • vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • gennemføre en analyse af globale mønstre, problemstillinger og regioner og samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler
  • anvende globus, kort, fly- og satellitfotos samt elektroniske data som arbejdsredskaber til at skabe overblik og sammenhæng
  • kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder navne på væsentlige danske lokaliteter og deres placering
  • foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet
  • anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse.

Delmål for faget geografi

Efter 8. klassetrin

Globale mønstre

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter

beskrive det globale vandkredsløb

placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem på verdenskortet

beskrive fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på jorden

kende til befolkningens og befolkningstilvækstens globale fordeling

kende til fordelingen af verdens storbyer

beskrive industrilokaliseringen i verden i forhold til råstoffer, transport og markeder

kende til fordelingen af rige og fattige regioner i verden.

 

 

Formål: Biologi

Formålet med biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges vægt på forståelsen af sammenhænge.

 

De centrale kundskabs- og færdighedsområder:

De levende organismer og deres omgivende natur, omhandler: at kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser. At kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme. At redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution.

 

Miljø og sundhed, omhandler: beskrivelse og forklaring af væsentlige kropsfunktioner. At kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed. Beskrivelse af menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling. At forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur.

 

Biologiens anvendelse, omhandler: at undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen. At forklare forskellige biologiske principper i genteknologi. At forholde sig til moderne bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte samfundet og naturen.

 

Arbejdsmåder og tankegange, omhandler: at søge biologiske viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet. At undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed. At kende til, hvordan biologiske viden bliver til gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder. At genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger. At forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologisk indhold.

 

Materialer:

Bøgerne som vil bliver brugt til at gennemføre denne undervisning, vil være Gyldendal biologisystem Bios A, B og bog C er lige udkommet. De er lavet sådan at der er en masse små kapitler, men i grove træk er temaerne fysiologi, økologi, sexologi og biologiens fremtid og fortid.

 

Fysiologi vil blive inddækket af: Kroppen, Motion, Mad og sundhed, Nydelsesmidler og rusmidler og Muskler og doping.

Fysiologi omhandler altså kroppen og hvordan vi holder den sund og i form.

 

Økologi vil blive inddækket af: Ferskvand, Græsstepper, Landbrug, Biavl, Smådyr og planter, Skov, Kyst og hav, Koralrev, Bæredygtig udvikling, Pelsdyravl, Kulturlandskaber, Økologi, Naturforvaltning, Bjerge, Dyrevelfærd, Forurening og Affald.

Økologi omhandler altså naturen, hvordan vi udnytter den, hvordan vi påvirker den og hvordan vi skal passe på den.

 

Sexologi vil blive inddækket af: Sex og samliv, Cellen - livets byggesten og Genetik.

Sexologi går i dybden med hvad vi er opbygget af og hvordan vi reproducerer os selv.

 

Biologiens fremtid og fortid vil blive inddækket af: Brug af vilde dyr og planter, Bioteknologi, Virus og bakterier, Darwins rejse og opdagelser, Systematik og arter, Evolution og Opsamling.

Biologiens fremtid og fortid handler om Darwins teorilære, altså hvordan vi hele tiden udvikler os. Man lærer også om hvordan biologiens bliver brugt i dag f.eks. til gensplejsning.

Slutmål for faget Biologi

Efter 9. klassetrin

De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige

livsbetingelser

  • kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme
  • redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed
  • redegøre for teorier om livets opståen og udvikling

Miljø og sundhed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner
  • kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed
  • beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling og ansvarlig forvaltning
  • forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den

omgivende natur.

Biologiens anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen
  • forklare forskellige biologiske principper i genteknologi
  • forholde sig til moderne bioteknologiers anvendelse og konsekvenser for det enkelte menneske,

samfundet og naturen med henblik på ansvarlig anvendelse.

Delmål for faget Biologi

Efter 8. klassetrin

De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber om livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse med forskellige typer af organismer
  • sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt, lys og temperatur samt forholdet til andre organismer
  • kende til levende cellers bygning og funktion
  • give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser
  • gøre rede for hovedtræk af fotosynteseprocessen og dens grundlæggende betydning i økosystemerne
  • beskrive udvalgte stoffers kredsløb i naturen
  • gøre rede for eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed
  • give eksempler på gener som bærere af biologisk information
  • kende til funktionen af kønnet og ukønnet formering på celle- og organismeniveau
  • kende til teorier om (vigtige principper for) artsdannelse og livets udvikling set i sammenhængen med biologisk mangfoldighed.

Miljø og sundhed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem
  • redegøre for de vigtigste funktioner af de indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder i fordøjelsessystemet, lunger og blodkredsløbet
  • kende til regulering af det indre miljø gennem nerve- og hormonsystem, blandt andet vedrørende vand, kuldioxid, temperatur og affaldsstoffer
  • kende til, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira
  • kende til menneskets forplantning og udvikling
  • forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår
  • redegøre for menneskers anvendelse af naturgrundlaget i forskellige erhverv, blandt andet landbrug og fiskeri
  • give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår i forskellige erhverv og som led i naturforvaltningen
  • give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer.

Biologiens anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • forklare biologiske processer knyttet til råvareproduktion, herunder i landbrug og fiskeri
  • forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter, konservering
  • redegøre for forskellige syn på og brugen af produktionsdyr og kæledyr
  • forklare vigtige typer af genteknologi anvendt på forskellige organismer, herunder mennesket
  • give eksempler på fordele og risici ved anvendelse af genmodificerede organismer
  • give eksempler på positive og negative konsekvenser af at ændre på menneskers arveanlæg i såvel krops- som kønsceller.
IMG_6537
IMG_6398
IMG_6195
IMG_6766